| Kompetencer | Bedre Bad Ansvarlig | Inspiration | Vedligehold | Brochure | Produktnyheder
|
|
Rustfrie produkter:
Efter brug tørres fladerne af med en klud, der er dyppet i opvaskemiddel. Herefter tørres efter med en ren klud. Lad aldrig vand eller anden fugtighed selvtørre på overfladen – det kan give kalkpletter. Eventuelle pletter fjernes med en fiber eller plastsvamp, der forinden er dyppet i opvaskemiddel.
Tilbehør:
Forkromet, forgyldt, lakeret, af messing eller plastmateriale og toiletsæder – vedligeholdes med almindelige rengøringsmidler og svamp eller børste. Tør efter med en tør klud. Kalk og lignende belægninger
Fjernes med skånsomme specialprodukter, som findes i handlen. Husk at tørre efter med en tør klud. Polering
En smule autopolish en gang imellem, vil give et blankt og smudsafvisende resultat. Vær forsigtig med syre, slibende rengøringsmidler som f.eks. ståluld og opløsningsvæsker.
Gulve og vægge:
Fliser – vask med universalrengøringsmiddel. Afkalkning
Kalkfjerningsmiddel eller eddike, kan angribe fugerne. Derfor skylles gulvet over med rent vand før afkalkning, så fugerne mættes med vand og ikke suger afkalkningsmidler/eddiken. Glaserede klinker behandles som fliser. Uglaserede klinker
Vask med sæbespåner (2 dl pr. 10 l vand) eller vaskeplejemiddel/natursæbe beregnet for klinker. Behandling med klinkeolie er kun aktuel på nye gulve, før de tages i brug og kun på visse uglaserede klinker. Voks eller skiferolie
Natursten tåler ikke afkalkningsmidler, eddike eller andre syrer. Lette kalkbelægninger kan muligvis fjernes med en hvid eller blå skuresvamp. Terrazzo
Vask med sæbespåner (2 dl til 10 l vand) eller vaskeplejemiddel/natursæbe beregnet til terrazzo. Afkalkning af terrazzo
Terrazzo tåler ikke afkalkningsmiddel, eddike eller andre syrer. Lette kalkbelægninger kan muligvis fjernes med en hvid eller blå skuresvamp. Kunstmarmor:
Rengøring med almindeligt flydende rengøringsmiddel. Rengøringsmidler, som indeholder slibemidler, må ikke anvendes. Polering kan ske med et fint polérmiddel og efterbehandles med voks (f.eks. autovoks). Produktet må ikke udsættes for syre, ammoniak, afløbsrens eller klorin. Armaturer:
Armaturet holdes rent og blankt ved at fjerne snavs og sæberester med en svamp eller børste. Brug kun almindelige rengøringsmidler. Tør altid efter med en tør klud. Med lidt autopolish til sidst får man en smuk blank overflade, som holder længe. Kalk og lignende
Belægninger kan fjernes med skånsomme specialprodukter, som findes i handlen. Vær forsigtig med syre, slibende midler som f.eks. ståluld og opløsningsvæsker. Tilstoppet vandhane
Læg vandhanestudsen i fortyndet eddike natten over. Næste dag er kalken væk (nogle forkromede armaturer tåler dog ikke eddike). Hvis vandhanestudsen ikke kan skrues af, bindes en plasticpose med midlet om hanen. Der kan også anvendes et kalkfjerningsmiddel, eddike er dog mere miljøvenligt. Baderumsmøbler:
Møblerne holdes rene med en klud og almindelig rengøringsmiddel. Tør altid møblerne af efter anvendelse. Udover almindelig aftørring, kan møblerne rengøres med en fugtig klud, eventuel tilsat normalt rengøringsmiddel, eksempelvis brun sæbe og derefter aftørring med en ren klud. Genstridigt snavs
Vask med en blanding af vand og sprit i forhold 1-1. Undgå møbelpolish, ammoniak, andre stærke opløsningsmidler eller skurepulver med slibemidler, da det ridser lakken. Bruseafskærmning:
Produkterne aftørres efter hvert bad med en tør klud for at undgå misfarvning og kalkafsætning. Almindelig rengøringsmiddel anbefales. Skurepulver med slibemiddel – og hårdhændede rengøringsmidler bør undgås. Sanitetsporcelæn:
Den glatte blanke glasuroverflade er let at holde ren og den er meget modstandsdygtig overfor de fleste kemikalier. Rengøringsmidler med slibemiddel – der er hårdere end glasuren, bør ikke anvendes. Stærke mineralske syrer, som for eksempel saltsyre, bør undgås (angriber også forkromninger på armaturer). Det samme gælder kausisk soda. Emaljerede produkter: Emaljerede badekar og stålvaske har ligesom sanitetsporcelæn et hårdt og glat ydre. Det er let at holde rent med opvaskemiddel og en blød børste eller svamp. Rengøring bør foregå efter hver anvendelse. Skurepulver med slibemiddel og lignende – bør ikke anvendes. Stærke mineralske syrer og alkali bør undgås. Vær forsigtig med at lægge tøj i blød for længe, da visse iblødsætningsmidler kan indeholde aggressive stoffer. |